[FuldtNavn]s aner

Født: 1700 - Nørre Ørslev, Nørre Ørslev, Maribo-650, Danmark Dåb: 6 jan. 1700 - Nr. Ørslev Kirke, Nørre Ørslev, Maribo, Danmark Død: Begravet: Dødsårsag:

Født: 1 apr. 1881 - Mesing, , Skanderborg, Danmark ⁴⁰ Dåb: 19 jun. 1881 - Sct. Peders Valgmenigheds Kirke, Bering, , Danmark ⁴¹ Død: 20 feb. 1980 - Kolding Plejehjem "Kløverhøj" ⁴² Begravet: 23 feb. 1980 - Kolding, Brusk, Vejle-C469, Danmark Dødsårsag:

Begivenheder

1. Folketælling: 1 feb. 1890, Veng By-En Gård, Veng, Skanderborg, Danmark. 1104-Rasmus Andersen-M-47-Gift-Gaardejer-Husfader-Venge-Folkekirken-FT-1890-Liste nr.
Mette Marie Andersen-K-36-Gift-Husmoder-Ingerslev-Folkekirken-FT-1890-Liste nr.
Anders Andersen Sinding-M-9-Ugift-Barn-Meising-Folkekirken-FT-1890-Liste nr.
Signe Andersdatter Sinding-K-8-Ugift-Barn-Meising-Folkekirken-FT-1890-Liste nr.
Johanne Magrethe Sinding Andersen-K-3-Ugift-Barn-Venge-Folkekirken-FT-1890-Liste nr.

2. Folketælling: 1 feb. 1911, Hammershøj, Nr. Herlev, Frederiksborg, Danmark. Jens Jensen-m-16 nov 1877-g-folkek-Rye-1910-Randbøl-husfader-maskinpasser
Signe Jensen-k-1 apr 1881-k-folkek-Mjesing-1911-Randbøl-husmoder
Ellen Jensen-k-5 feb 1905-Hersløv-barn
Robert Jensen-m-12 jun 1907-Smidstrup-barn
Henry Jensen-m-31 nov 1910-Herløv-barn

3. Folketælling: 1 feb. 1925, Vejen, Vejen, Ribe, Danmark. Fr d 7 gade indførsel nr. 11
Jens Sindholt-M-16/11-1877-Ry, Skanderborg Amt-Dansk-G-Husfader-Fyrbøder-Fr. d. 7 gade 12, vejen
Signe Sindholt-K-1/4-1881-Mesing, Skanderborg Amt-Dansk-G-husmoder-
Gudrun Sindholt-K-29/9-1912-Hammersholt, Frederiksborg-Dansk-Barn-
Aksel Sindholt-M-13/9-1914-Maade, Esbjerg? Ribe amt-Dansk-Barn-
Otto Sindholt-M-19/10-1916-Ringkøbing, Ringkøbing-Dansk-Barn-
Gerda Sindholt-K-2/9-1919-Ringkøbing, Ringkøbing-Dansk-Barn-
Anna Sindholt-K-28/2-1923-Vejen Ribe Amt-Dansk-Barn-

4. Erindringer: Omkr 1963, Kolding, Brusk, Vejle-C469, Danmark. Min barndom var hverken lys eller mørk. Mit hjem var efter datiden og omgivelserne moderne. Min far var udlært snedker og tømrer-,-begge håndværk lærtes i datiden. Da min farfar døde, måtte far overt age gården på Veng Mark i Skanderborg Amt.-Jeg er født i Mesing, og da jeg var fire år, overtog far gården, fordi den var blevet misrøgtet af forpagtere, og min gamle farmor var blevet snydt for forp agtningsafgift. Min mor døde sidst i maj 1882. Vi var to små børn, som min far stod alene med. Min bror Anders var 1 år og 14 dage ældre end jeg. Den 19. feb. 1885 blev min far igen gift med pigen Me tte Marie Frederiksen. I dette ægteskab blev en datter født den 1. juli 1886 og døbt i Bering Kirke med navnet Johanne Margrethe Sinding. Det var indledningen til mine minder. Da vi flyttede til Veng e Mark, var jeg cirka fem år, og min bror skulle begynde i skolen i Venge by. Den lille purk havde cirka 4 km til skole ad en dårlig vej. Vi to stedbørn måtte tage fat fra små. Mor og far var meget f littige begge to. Foruden at hjælpe til med drift af gården sammen med en dygtig ung karl, tog far arbejde både som tømrer og snedker-både med reparationer og nyt byggeri. 1887 byggede far et nyt udh us til gården, da der var for lidt plads til den ret gode høst af korn og enghø. Der hørte lidt skov, eng og tørvemose til mit hjem.-Vor nye mor var usædvanlig flittig og dygtig og skånede aldrig si g selv, hverken tidlig eller sildig,-men hun var vel nok, hvad man i nutid vil kalde skrap og bestemt. Der tåltes ingensinde driveri på hjemvejen fra skole, trods den lange vej. Min gamle farmor leve de endnu, men var meget medtaget af vand i kroppen-dengang kaldet vattersot. Min farmor hed Johanne og farfar hed Anders. Farfar husker jeg ikke noget om. Han døde, da jeg var spæd. På den tid blev d e børn, der var (hvad vi sagde på Venge egnen) „kaldt op", favoritter i de ældres sindelag. Min søster var jo spæd og skulle efter datidens skik vugges i søvn i en vugge med gænger. Det var jo et arb ejde, min farmor kunne udføre til trods for sit svære korpus, hvad jeg tror, hun kunne lide. Farmor havde kun haft sønner, og sådan en lille pige var jo nok herlig. Min Bror Anders var jo „kaldt op " efter farfar, og han blev også foretrukket i høj grad, men det skal siges til min brors ros, at han gjorde sig ingen umage for at stå højt hos farmor. Jeg derimod var en „skifting", ikke nævnt op . Jeg var ikke hjemme fra min mor døde, og til min far blev gift igen. Denne mellemtid tilbragte jeg hos min mormor og stedbedstefar i Damgården i Søballe, et annekssogn til Venge. Min kære, kære mor mor, som jeg holdt så uendeligt meget af, blev for mig kun et kært minde. Jeg blev nu som lille-5 år gammel-sat til at vugge min lille søster, når farmor skulle hvile, hvad hun ofte skulle efter en l ille piges mening. Vi var jo en del mennesker, der daglig skulle have mad. Der var far, mor, farmor, karlen Niels, pigen Bolette og så vi tre børn. Jeg har før nævnt mors umådelige arbejdsevne og dyg tighed. Der skulle dækkes pænt bord-ikke noget med at spise af samme fad, som man i datiden brugte. Vi skulle have hver sin tallerken. Vore skeer skulle ikke bare tørres af i hånden og sattes i en læ derholder ved bjælken. Vore knive den gang var ikke af rustfrit stål. De skulle pudses, og det blev så en lille femårs piges daglige pligt at vugge og at pudse knive. Da jeg fyldte syv år, kom je g i skole. Den kaldtes pogeskole. Vi havde en lærerinde, der hed frk. Rostock. Hun var Københavner. Min bror og jeg, vi holdt meget af hende. Vi to børn havde en lang og dårlig vej til skolen. Et uhe ld for os var det flade terræn. Mor kunne fra vinduet følge vores gangart over halvdelen af skolevejen.-Vinterdage med is og sne, hvad jeg kan huske, der var meget af i firserne og halvfemserne (de t er ingen huskefejl, men efter statistikken korrekt). Det var såre fristende, at følge kammeraterne-der ikke skulle være hjemme på klokkeslæt-på glidebaner eller lege i sneen. Men ak, det måtte vi b øde for, når vi kom for sent hjem. Vores „ender" var vist lidt røde og ømme bagefter. Vi måtte så i lang tid dæmpe lysten til leg i is og sne. Vi blev ofte fristet af kammeraterne.-Det var ikke, alti d lige morsomt. Vi havde pligter. Min bror skulle op om morgenen for at muge i „nødset" (kostalden) med „hywlbøren" eller møgbøren, førstnævnte i have og mark, sidstnævnte i kostald og hestestald. Je g skulle gøre rent i en stor gang med ferniseret bræddegulv. Et gulv, der blev omtalt meget „at mor var fin på det." Nu kunne far jo selv lægge bræddegulv, hvor der før var enten ler eller "pikket gu lv", hvad vi i dag kalder kampestensgulv. Datiden hos bønderne havde ikke gardiner for vinduerne, men det havde mor også, hun var fra Århusegnen. Ligeledes blomster i vinduerne, som kuns en af vore s naboer også havde. Hun var fra en meget stor gård. Jeg har på følelsen, at de to dygtige husmødre kappedes om at indføre mere hygiejne og hygge. Vores øvrige naboer havde stengulv i køkken, lergul v i gangen og hvidskuret bræddegulv i stuerne med hvidt sand strøet fint på. Jeg husker, at farmor sagde til min kære mormor: „Metmari (som mor kaldtes i familien) er så dygtig så dygtig, men hun e r fin på det. Men Rasmus skal nok skaffe hende finheden. Ak ja; det skal man opleve at vaske gulve hver dag" Det var nymodens med fernis på gulvet, kaldet "gwollet". Vinduet kaldtes „vinjet", og døre n kaldte man „daren". Vi børn skulle vænne os til at udtale det rigtige, hvad der kom os til gode, da vi havde, en københavner til lærerinde. Kammeraterne kaldte os for "fine." Også der kom mors umåd elige dygtighed ind i billedet. Hun fik en symaskine, hvad der var en seværdighed på landet den gang. Så når sypigen klippede for mor, syede hun kjoler og ærmeforklæder til mig, hvad der var meget br ugt. Jeg var fin. Min bror kom aldrig i lappede bukser til skole, sådan som mange drenge gjorde dengang. Mor syede en ny ende ind og næsten helt nye forstykker, så tøjet blev som nyt. Også der blev v i kaldt for „Ras Sindings de fin bøn" (Rasmus Sindings fine børn) på Vengejysk. Når børnene i Venge Sogn blev ni år, skulle vi i den „stue" (store) skole hos lærer Larsen, en meget dygtig degn. Det h ar jeg ofte sammenlignet, da mine børn kom i skole. Det skal også siges: Han var skrap-især ved drengene. Min bror og jeg ville gerne gå i skole. Selv om lærer Larsen fordrede meget af os, blev der f ordret mere hjemme af den usædvanligt dygtige stedmor. (Et udtryk jeg ikke kan lide, men ret beset er det jo den rette benævnelse, i stedet for barnets rigtige mor, som døden tog alt for tidligt.) Nå r vi kom hjem fra skole mellem klokken fire og fem efter den lange, dårlige vej, var vi trætte, men min bror måtte ud for at hjælpe med at fodre heste og køer. Om vinteren var det mørkt, når vi gik t il skole. Vi skulle møde klokken halvni i de allermørkeste dage, og det blev skumring før vi nåede hjem ad den ret lange skolevej Jeg skulle så hente tørv og træ ind til næste dag til komfur og kakke lovn. Det var nu ikke altid så rart for en lille mørkeræd pige at skulle over i et stort brændselsrum i et udhus. Nedenunder var der grisestald og fårefold. Det var nemlig i det nye udhus, min far lo d bygge, mest hans eget arbejde samt mors hjælp-deres utrolige flid og dygtighed. Altså var brændselsrummet meget stort, thi tørv og træ fordrer stor plads. I den anden ende af det "nøj" (nye) hus va r "uenpoten" (vognporten). Vognene blev kørt op på to planker, der blev hæftet til muren med store hjemmesmedede kroge hægtede i nogle også svære, smedede ringe. Mor og vi børn måtte ud at skubbe på . Vores fine Fjedervogn med to fine "agstuel" (agestole) skulle behandles godt. En skrå lem førte fra gårdside ned til en roekælder samt til kartofler og andre gode ting, der skulle opbevares sikre t mod frost. En stor viktualiekælder var indrettet meget isoleret i samme kælder. Der stod saltkarret med grisen og fårekødet. Grisen blev gerne slagtet otte dage før jul af en hjemmeslagter. Fåresla gtningen fuldførte mor selv. I bryggerset (nu kalder man det vaskehus) var der altid den gang en åben "skåstien" (skorsten), og der røgede mor selv griseskinke og-bov, samt fårelår og-bov. Det foregi k med våde kviste og spåner, ikke fyr eller gran, men helst bøg. I samme store kælderrum var der lange hylder, hvor hjemmelavede oste lå i rækker, mærket med dato og årstal. Dem lavede mor af skummet mælk med kommen. I digerne, der udgjorde skellene til naboerne, voksede der kommen, som vi børn skulle plukke og sørge for tørring af. Der blev også opbevaret "knaposte" lavet af mest kærnemælk med l idt skummetmælk i. De skulle lagres meget. De blev formet lidt bredere forneden og smallere opefter, ikke større end nutidens små blomstervaser, også mors arbejde. Vi har, så længe jeg kan huske, vær et tilknyttet andelsmejeriet i Skanderborg-en lang og drøj tur for Ras Piesen (Rasmus Petersen), 10 kilometer hver vej i kolde som varme dage. Han kørte med sine store, kraftige heste for sin meget s tore arbejdsfladvogn med jernstænger, der holdt mælkespandene på plads. Der var fjedre i den store arbejdsvogn, hvad vi børn beundrede. Ellers var arbejdsvogne stive og skramlende Endnu lidt kældersn ak.-I kælderen opbevaredes også øltønderne, thi også der var mor dygtig. Far lod byg „malte", som vi kaldte råstoffet til ølfabrikationen. Maltningsprocessen foregår ved, at byggen skal have en beste mt varmegrad, så den kan spire svagt. Det fører for vidt at fortælle mere herom, men i alt fald fik vi malt hjem til hele året. Hjemmebrygget øl og hjemmebagt brød hørte til landboernes daglige kos t i min barndom og ungdom. Alle de hjemmelavede fødevarer blev opbevaret i den omtalte fine kælder. Min mor bagte i en stor ovn, som også var muret ind ved den åbne skorsten. Der var en meget stor je rnlåge for ovnen. Ovnens underdel kaldtes "åne", og den var lagt meget jævnt af stærke mursten. Når der skulle bages brød, kørte far til mølle med hundrede pund rug, som mølleren måtte "tolde" af fo r sit arbejde. Når så far kom hjem, blev "Dejtrowet" (dejtruget) taget ned fra væggen. Det hang i to store kroge med bunden udad. Truget var temmelig langt og stort. Det blev stillet på to solide tre ben. Så kom mors arbejde med at ælte rugbrødsdejen. En surdej stående i kælderen fra forrige bagning måtte ikke glemmes at komme i melet. Når så surdejen var smuldret i, kom der vand i melet. Det va r varmet til mellem 37 og 39 grader. Der blev arbejdet med dejen til den slap fingrene, et hestearbejde. Næste morgen før malkning igen et æltearbejde så strengt, i alt 75 til 100 pund. Ovnen var sta kket op med brænde, men der var mellemrum, hvor der var halm eller spåner til at tænde med. Når så rugmelsdejen var formet til brød-pæne lange ottepunds brød (de lignede de brød, vi i dag kalder „Søn derjysk brød, så lavede vi "temset" brød. "Temsen" var en sigte, som den vi nu kender til syltebrug, kuns større. Deri blandede mor det fint "temsede" rugmel med hvedemel, som så blev godt æltet og h ævet med gær. Det smagte godt. Det fratemsede grove rugmel blev æltet i rugbrødsdejen. Der blev også bagt sigtebrød. Det var rug, som blev malet i en fin kværn på møllen, og alt det grove blev fjerne t på møllen. Mølleren havde ret til at "tolde mere", når han lavede sigtemel, og af den grund blev der sparet på sigtebrødsbagningen. Men rugbrødet, som vi kaldte grovbrød, var vi glade for. Mor lave de samme bagedag et aflangt, julekagelignende brød samt en stor plade boller, som var lavet af hvedemel, mælk, margarine, fedt, sukker og gær. Når så al den dej var færdighævet blev den fint formet , og så var ovnen tilpas varm. Det var nøje afpasset. Ovnen blev skrabet med en skraber, der har lighed med dem, vi i dag bruger til at skrabe fortovene med, kuns ikke, slet så brede. Når gløderne va r fjernet, havde vi en "lime" (kost), som var lavet af enebærris (i Vestjylland var den lavet af lyng) og en spand vand ved ovnen, som kosten blev dyppet i. Så blev „ånen" (ovnens bund) fejet kemis k ren for aske, og der blev kastet en håndfuld mel ind. Når så melet var fint brunt i løbet af et øjeblik, var ovnen færdig til bagning. Så kom "Skøsselet" i brug. Det var en lang stang med så stor e n flade, at brødet kunne stå på den uden at komme ud af facon, nar det blev skubbet ind i ovnen. Del gik stærkt med at få al den formede dej hurtigt ind i ovnen. Der var gerne en otte-ti ottepunds ru gbrød, en fem-seks sigtebrød, tre-fire temsbrød, en plade med de lange julekagestænger samt to plader med boller. Mor vidste nøjagtig, hvor længe brødet skulle stå i ovnen, menjeg måtte ruppe fingren e med at sætte brød på "skøsselet". Når så kagestængerne og bollerne var bagte, blev stængerne skåret i skiver, smurt med lidt margarine og påstrøet kanel og sukker. Ligeledes blev bollerne skåret ig ennem og sat på vores store plader. Når rugbrødet og sigtebrødet så var bagt og taget ud af ovnen med skøsselen (bagetiden var ca. en time til sigtebrød og ca. halvanden time til rugbrød), stod plade rne parate med kanelstænger og overskårne boller. De sidstnævnte blev tørret til tvebakker. Alt omtalte bagværk, fint som groft, kunne vare en måned. Men bagedagen var drøj at komme igennem. Samtidi g skulle der jo malkes, spande gøres rene og laves mad. Man skulle jo også sørge for, at mændene fik deres måltider. Hjemmebrygget øl smagte godt. Mor var meget dygtig som brygmester. Aftenen før, de r skulle brygges, blev gruekedelen fyldt med vand, som sattes i kog, og så blev bryggekarret, kaldet "tapkarret", skoldet grundigt. I hullet i karret sat en stang lavet af et tilspidset kosteskaft. E n flettet halmvisk blev sat om denne tapstang, og der blev lagt rughalm i bunden af tapkarret, som så igen blev skoldet grundigt. Ligeledes blev to-tre store øltønder skoldet og svovlet. Der var træh aner i, da jeg var barn, men de blev senere erstattet af metalhaner. Men også disse haner blev grundigt renset og skoldet. Næste morgen blev gruekedlen igensat i kog, og da kom der 30 til 40 pund mal et malt samt humle i tapkarret. Derpå blev der øst koghedt vand på malten. Det foregik med en „træstrippe", en rund træspand med et langt håndtag. Det var et arbejde, der skulle udføres med properhe d og omhu, thi ellers blev øllet surt. Brygget skulle jo gerne gemmes en måned eller ofte længere. Når al kraften var trukket af malt og humle, blev der tilsat gær. Denne gær opbevaredes i et lerfad , som kun brugtes til at opbevare ølgær i, thi også det skulle der udvises stor properhed, for at øllet kunne beholde den gode, friske smag. Øllet stod i karret natten over-omhyggeligt dækket, for de r skulle være mellem 37 og 39 grader, hvad der blev efterset med en „gradestok" (termometer), hvor der med rødt var mærkel "ØL". Dagen efter brygningen blev gæren skummet af og tørret i omtalte lerfa d og omhyggeligt gemt i kælderen til næste brygning. Ligesom også surdej fra bagning blev overstrøet med salt og gemt til næste "bejt" (bagning). Øllet blev nu tappet i omtalte tønder, som blev spuns et til og lagt i kælderen.-Dengang hos bønderne hørte der til mellemmad-daws et stort krus øl, temmeligt stort samt kærnemælk. Kaffe fik vi kuns om søndagen og på helligdage.

Her slutter Signes optegnelser, som efter hendes død, blev fundet blandt hendes efterladte papirer skrevet på de ubrugte blade i en gammel regnskabsbog. Af dateringen kan det ses, at hun har skreve t den i 1963, da hun var 82 år gammel

1. *Jens SINDHOLT [41] Ægteskab: 7 maj 1904 - Sct. Nicolai Kirke, Vejle ⁴³ Status: Børn: 1. Ellen Magrethe SINDHOLT [16] 2. Robert Vilhelm SINDHOLT [43] ⁴⁴ 3. Dødfødt DRENG [3804] 4. Henry Valdemar SINDHOLT [45] 5. Gudrun Marie SINDHOLT [6] 6. Aksel Villiam SINDHOLT [44] 7. Otto Viktor SINDHOLT [46] 8. Gerda Mary SINDHOLT [48] 9. Anna SINDHOLT [47]

Født: 10 dec. 1881 ⁴⁵ Dåb: Død: Begravet: Dødsårsag:

Begivenheder

1. Beskæftigelse: Husmand, 1914, Nørre Ørslev, Nørre Ørslev, Maribo-650, Danmark.

1. *Marie Kirstine Petrine LARSEN Krøll [8576] Ægteskab: 11 maj 1914 - Nr. Vedby, Nr. Vedby, Maribo-636, Danmark Status: Børn: 1. Georg Johannes Krøll ANDERSEN [8577]

1. *Kristian JESSEN [2634] Ægteskab: 24 nov. 1931 - Venge Kirke, Venge, Skanderborg, Danmark Status: Børn: 1. Evin Damgaard JESSEN [2635] 2. Jens Jørgen Damgaard JESSEN [2636] 3. Svend Damgaard JESSEN [2637] 4. Minna Damgaard JESSEN [2638]

1. *Martine Kiki Bang RASMUSSEN [15481] Børn: 1. Privat 2. Privat 3. Privat 2. Heidi HESSELBJERG [15586] Børn: 1. Lauge HESSELBJERG [15589] 3. Liselotte HATTESEN [15587] Børn: 1. Benjamin HATTESEN [15588]

Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 26 mar. 2017 med Legacy 8.0 fra Millennia