[FuldtNavn]s aner

1. *Anna Marie HANSEN [6790] Ægteskab: 28 nov. 1902 - Nørre Ørslev, Nørre Ørslev, Maribo-650, Danmark Status: Børn: 1. Helga Laurine ANDERSEN [4510] 2. Hedvig Marie ANDERSEN [13473]

Født: 26 okt. 1877 - Bruntofte, Tingsted, Maribo-639, Danmark Dåb: Død: 3 apr. 1949 - Horreby Alderdomshjem, Horreby, Maribo-646, Danmark Begravet: 7 apr. 1949 - Nørre Ørslev Kirkegård, Nr. Ørslev, Maribo-650, Danmark Dødsårsag:

Født: 7 okt. 1903 - Aarløse, Terslev, Sorø, Danmark Dåb: 11 dec. 1903 - Terslev Kirke, Terslev, Sorø, Danmark Død: 5 okt. 1983 - Roskilde Amtsygehus, Roskilde, Roskilde, Danmark Begravet: i Bispebjerg Kirkegd, København, København, Danmark Dødsårsag:

Født: 10 jun. 1869 - Lillebrænde, Lillebrænde, Maribo-632, Danmark Dåb: Død: 23 dec. 1938 - Lillebrænde, Lillebrænde, Maribo-632, Danmark Begravet: i Lillebrænde Kirkegård, Lillebrænde, Maribo-632, Danmark Dødsårsag:

1. *Lene Elisabeth NIELSEN [17212] Ægteskab: 23 apr. 1897 - Torkilstrup Kirke, Torkilstrup, Maribo-640, Danmark Status: Børn: 1. Hans Jørgen ANDERSEN [21095] 2. Ingrid Elisabeth ANDERSEN [16631]

Født: 26 maj 1881 - Fanefjord, Møen, Præstø, Danmark ¹ Dåb: Død: 8 jul. 1957 - Nr. Ørslev, Nr. Ørslev, Maribo-650, Danmark ¹ Begravet: 11 jul. 1957 - Sdr. Kirkeby Kirkegaard, Sdr. Kirkeby, Maribo, Danmark ¹ Dødsårsag:

Begivenheder

1. Beskæftigelse: gårdejer, Nr. Ørslev, Nr. Ørslev, Maribo-650, Danmark.

Født: 4 okt. 1883 - Foerlev, Skanderup, , Danmark ³² Dåb: Død: 29 nov. 1963 - Århus, Hasle, Århus-C362, Danmark ³² Begravet: Dødsårsag:

Begivenheder

1. Bopæl:

2. Erindringer: Fra Anders Andersens notater:
Jeg var blevet ansat som Trafikelev ved DSB den 1. Dec. 1900 og forflyttet 15. Okt. 1901 til Arden St. nord for Hobro, og jeg glædede mig til at stifte Bekendtskab med min nye Station ved den nærligg ende Rold Skov. Postassistenten og jeg foretog jævnlige Ture ud i den berømte Skov samt til Blaakilde, Danmarks største Kildevæld, hvis Navn menes at stamme fra, at der findes Blaaler i Bunden. Nævnt e Kilde er et geologisk Fænomen, idet Videnskaben mener, at den danner et underjordisk Afløb fra den nærliggende Madum Sø, som ikke synligt Afløb har. Det udstrømmende Vand fra Blaakilde fortsætter s om Villestrup Aa sit Løb til Mariager Fjord efter at have fyldt Voldgravene med Vand rundt om den gamle Herregaard Villestrup. Men dette var nu et Sidespring. Havde Vejret i den første Del af Efteraa ret været ret mildt, begyndte det urolige Vejr omkring den 10. November. Nu maatte Træerne i Løbet af kort Tid aflevere den sidste Rest af Løvet paa Grund af Stormens Pres, og nu havde Stormen Sn e i sit Følge, da det var slaaet om til Frost. En forrygende Snestorm rejste sig og varede i to og et halvt Døgn og strakte sig over Vendsyssel og Himmerland, medens der i Randers og syd derfor var T øvejr. Foreløbig "stod Himmel og Jord i eet", som man siger, og det måtte man indrette sig paa. Det siger sig selv, at de Tog, der befandt sig paa fri Bane under Snestormen, hurtigt kørte fast i Snee n. Jeg maa dertil føje, at der dengang kun var Enkeltspor paa jydske Østkystbane, samt at Maskinerne, der fremførte Togene var af betydeligt mindre Trækkeevne end nu om Dage. Natekspressen København- Fredericia-Aalborg (nuværende Tog 95) kørte fast mellem Hobro og Doense, hvor det sad indesneet i over to Døgn, indtil det blev gravet løs og slæbt ind til Hobro. Der var dengang kun Billetsalgsste d uden Sidespor i Doense, saa de rejsende maate ty til de nærmeste Gaarde i Omegnen; nogle blev siddende i Toget, hvor der vel nok kunde være lidt lunt, saalænge Maskinens Kul strakte til. Lys var de r smaat med, det var jo i Olielampernes Tid, hvor en Lampe blev sat i Loftet i Skillevæggen og skulde oplyse to Kupeer. Tredie Klasse bød jo kun paa Træbænke, men det maa formodes, at de rejsende p å 3. Klasse under disse Omstændigheder fik Adgang til højere Vognklasse i det Omfang, Pladsen tillod. Paa Arden Station stod det saaledes til: Et Godstog Randers-Aalborg var naaet til Arden og var ta get ind paa Spor 2. Det skulde normalt krydse Daghurtigtoget Aalborg-Fredericia-København,( nuværende Tog 60). Dette Tog var med megen Møje og Besvær kommet igennnem til Arden, hvor det maatte blive , da Strækningen sydpaa var spærret af det fastkørte Tog ved Doense. Persontog 954, der var afsendt fra Aalborg efter Tog 60, kørte fast ved Støvring, og et Nibetog sad fast ved Svendstrup. Der sad s aaledes fem Tog samtidigt fast mellem Hobro og Aalborg. Tog 60 havde ca. 70 rejsende plus Tog- og Lokomotivpersonale samt Postfolk i Bureauet. Blandt de rejsende var et Skuespillerselskab, der gav gr atis Forestilling i Kroens Sal. Af prominente rejsende skal nævnes Polarforskeren Mylius Erichsen, der senere begav sig ud paa en Grønlandsekspedition, hvor han omkom. Under sit ufrivillige Ophol d i Arden laante han et Par lange Støvler og begav sig i Snestormen paa Vej op til Rold, hvor han havde Bekendte. En velstaaende rejsende med Familie, der ikke følte sig vel tilpas paa Kroen, tilbø d 50 Kr. for at blive kørt til Hobro i Slæde, og en Vognmand tog imod Tilbudet, men kom kun et Par Kilometer ud ad Landevejen og var paa denne Tur væltet to Gange i Grøften, hvorefter de rejsende ikk e ønskede at fortsætte, men tog ind paa en Proprietærgaard, hvor de kendte Ejeren. Paa Stationen var der travlt.-En stadig Invasion af rejsende, der ønskede Besked om Udsigterne til at komme videre , og alle dem, hvis Penge truede med at slippe op, telegraferede efter mindre Beløb, de fleste ønskede 5 eller 10 Kr. sendt paa Tele-gramanvisning. Post og Jernbane var jo lukket i Øjeblikket. Byen s Slagter slagtede Fedekalven, men det skal tilføjes, at man ikke hørte Tale om Optrækkeri, hverken paa Kroen eller hos private. Beboerne var velvilligt indstillede overfor de indesneede. Et morsom t Træk var man Vidne til, da Postmændene fra Tog 60 trak en Postsæk op om hvert Ben og paa den Maade æltede sig igennem Driverne ned til Kroen. De var jo ikke forberedt paa at skulle bruge lange Støv ler undervejs. Stationsforstander Nyholm havde Orlov og var rejst til Sjælland, og han blev meget forbavset ved at læse i Aviserne der, at hans Station og Hjemegn i den Grad var blevet hjemsøgt af Sn estorm, medens Øerne og det sydlige Jylland havde Regn og Slud. Der afsendtes fra Stationen i de tre dage, Standsningen varede ca. 100 Privattelegrammer og modtoges et lignende Antal fra og til indes neede rejsende. Mange rejsende tilbragte Natten i Kupeerne i Tog 60, og for at holde en passende Varmegrad om Natten i dette Tog, blev Godstogets Maskine kørt om bagpaa Tog 60 og hjalp derved med pa a Opvarmningen, men den ene Maskines Kulbeholdning slap op, og der maate købes et Parti Kul hos en Købmand paa Stedet. Paa tredie Dags Formiddag holdt Snevejr og Fygning op, og i Løbet af Dagen ble v de indesneede Tog frigjorte, og Tog 60 blev sendt tilbage til Aalborg for at medtage flere rejsende sydpaa. Det havde været travle og begivenhedsrige Dage for mig som ung Jernbanemand. ;A. L. Ander sen, pens. Stationsforstander. Skolevej 22, 1., Viby J.

3. Interview: 29 nov. 1950, Thisted Amts Tidende. Stationsforstander A. L. Andersen, Hurup,
fortæller om 50 Aar i Statsbanernes Tjeneste.
Stationsforstander A. L. Andersen, Hurup, er den
tredie af Thybanens Stationsforstandere, som
inden for et Tidsrum af eet Aar holder 50 Aars
Jubilæum ved Statsbanerne. For Stationsforstander
Andersen er Jubilæumsdagen paa Fredag, og
Hurup bliver for ham Enderstation for de mange
Aar hos DSB, idet han om tre Aar falder for
Aldersgrænsen.
De 50 Aar har for Stationforstander Andersen
budt paa megen Afveksling.
Som de fleste af Statsbanernes Folk har han gjort
Tjeneste overalt i Landet-en Optælling viser, at
det bliver paa i alt 17 Stationer-og der er paa
Jubilæumsdagen mange smaa og større Tildragelser
at hente frem fra Mindebogen. A. L. Andersen
har gjort hele Udviklingen med, lige fra
Petroleumslygterne til Lyntogstrafikken, som han
havde daglig Føling med i en lang Aarrække som
Trafikkontrollør i Aarhus.
I Statens Tjeneste med 30 Kr. om Måneden.
Da jeg begyndte for 50 Aar siden paa Hørning
Station mellem Skanderborg og Aarhus, var der
hverken elektrisk Lys eller Telefon paa Landstationerne,
fortæller Stationsforstanderen i en
Jubilæumssamtale. En Mand havde faktisk nok at
gøre Dagen igennem med at holde de mange
Petroleumslygter i Orden.
Der var Petroleumslys alle Vegne, i Ventesalen,
paa Kontoret, paa Perronen og i Signalmasterne,
og de skulle ses efter hver Dag.
En Trafikelev begyndte med 30 Kr. maanedlig
ikke just nogen svimlende Løn, naar man maatte
betale 27 Kr. for Kost og Logi, tinget ind privat
hos en Murermester, men der var til Gengæld
hverken Biograf eller andre Fornøjelser, saa man
havde egentlig ikke noget at bruge de resterende 3
Kr. til. En tillokkelse var det, at man kunde vente
at blive Assistent med 900 Kr. om Aaret, og det
var efter Datidens Forhold en betydelig Løn.
Banetrafikken tog jo et stort Opsving omkring
Aarhundredskiftet, der var mange unge Mennesker,
som saa en Fremtid i at komme ind til Banerne,
og det var meget vanskeligt at faa Ansættelse.
Man skulde helst have en eller anden betydende
Mand til at skubbe bagpaa, ellers kom
Ansøgningen aldrig ud af den store Bunke, som laa
ovre i Generaldirektoratet, og paa den Maade gik
det da ogsaa til, at min Ansøgning blev fundet
frem.
Her fulgte så Anders L. Andersens beretning om
sine oplevelser under den voldsomme snestorm i
.-Udeladt her.
;Jeg tilbragte ogaa en Tid i Thisted som Trafikmedhjælper
og husker herfra bedst mine Bordfæller
paa Pensionatet fra de daglige Diskussioner
om alt mellem Himmel og Jord. Den ene var den
senere Hillerød-Redaktør Holger Bernild, og den
anden var ogsaa Bladmand, Jeg tror, han hed
Nielsen. De var ansat ved hver sit Blad og var
aldrig enige om noget som helst, saa det var
ganske opløftende for en udenfor staaende at lytte
til Debatten.
Ja, man faar som Jernbanemand god Lejlighed
til at lære sit Land at kende, og jeg har benyttet
mig flittigt deraf. Lønnen var lille, saa der blev
ikke meget til Fornøjelser, men det opvejedes
ganske af de gratis Glæder, man kunde have af at
færdes i Naturen og lære hver enkelt Egn at kende.
Det har altid haft min store Interesse.
det travleste Aar for Statsbanerne
Det maa kræve en betydelig Omstillingsevne
ustandselig at blive forflyttet fra den ene Landsdel
til den anden. Ja, man maa unægtelig helst have
Evner til at kunne gøre det.
En betydelig Del af mine Statsbaneaar har jeg til
bragt i Aarhus, hvor Kontrollørerne udelukkende
havde den Opgave at sørge for Togtrafikkens
rettidige Afvikling.
var det travleste Aar, jeg mindes. Alle
skulde til Fredericia for at se den netop aabnede
Lillebæltsbro, der var Masser af daglige Udflugtstog,
og der skulde skaffes Materiel til det alt
sammen.
I Aarhus skulde jeg udelukkende arbejde med
Vognparken, som Stationsforstander paa en mindre
Station stilles man overfor mangfoldige andre
Opgaver, men jeg har været glad for Aarene i
Hurup. Man kommer Folk nærmere ind på Livet
paa de smaa Stationer. Paa en stor Bystation bliver
det som Regel kun til et Farvel efter en besvaret
Forespørgsel.
Besættelsestiden var ikke morsom for Banernes
Folk?
Nej, den gav stor Travlhed, og Trafikken
maatte afvikles under vanskelige Vilkaar. I Aarhus
havde vi 25-30 tyske Særtog i Døgnet. Godset
maate vi arbejde med om Natten, næsten uden Lys
og afbrudt af talrige Luftalarmer.
Ogsaa i Hurup var der meget at gøre under
Besættelsen. Stationen her blev brugt til Udladning
af al det Materiel, som skulde bruges til
Befæstningsanlægene langs den sydlige Del af
Thykysten, og vi havde ustandselig Tyskerne
rendende. Der blev lidt mere Ro, da General
Rommel havde været paa Inspektion langs Vestkysten
og ogsaa i Thy.
Han gav Ordre til, at Soldaterne skulde flytte fra
Stationsbyerne ud til Befæstningsanlægene, og det
betød bl. a., at vi slap for den Lejr, der laa paa
Markedspladsen lige over for Stationen.
Hurup Jernbanestation trænger til Udvidelse.
Til Slut et lidt mere tjenstligt Spørgsmaal-der
klages jævnligt over, at Hurup Jernbanestation er
for lille og for gammeldags indrettet.
Ja, jeg kan kun give Medhold i disse Betragtninger.
Stationen her er alt for lille efter det store
Opland, vi skal betjene. Vi har for trange Pladsforhold
overalt, men man er jo ogsaa indenfor Statsbanerne
opmærksom paa Forholdet. Det er min
personlige Opfattelse, at vi helst skulde have
bygget en hel ny Stationsbygning.
Med hensyn til Omsætning og Passagerantal ligger
Hurup betydeligt over mange andre større Landstationer,
som har anderledes moderne indrettede
Stationsbygninger, og Turen maa vel ogsaa engang
komme til Hurup.
Bliver det i Deres tid som Stationsforstander?
Jeg tør ikke haabe det-desværre!
B. S.

1. *Ellen Kristine ANDERSEN [3154] Ægteskab: 26 okt. 1909 - Hornum Status: Børn: 1. Astrid Elisabeth ANDERSEN [3155] 2. Edith Margrethe ANDERSEN [3156]

Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 26 mar. 2017 med Legacy 8.0 fra Millennia