[FuldtNavn]s aner

Født: 1889 - Listrup, Nørre Ørslev, Maribo-650, Danmark Dåb: 16 jun. 1889 - Nørre Ørslev, Nørre Ørslev, Maribo-650, Danmark Død: 15 maj 1893 - Listrup, Nørre Ørslev, Maribo-650, Danmark Begravet: 23 maj 1893 - Nørre Ørslev, Nørre Ørslev, Maribo-650, Danmark Dødsårsag:

Født: 17 okt. 1918 - Gedesby, Gedesby, Maribo-644, Danmark ²²⁶ Dåb: 8 dec. 1918 - Gedesby Kirke, Gedesby, Maribo-644, Danmark ²²⁶ ^,227 Død: 28 dec. 1986 - Nakskov-Sct. Nicolaj, Lolland N., Maribo-579, Danmark ¹²³ Begravet: 2 jan. 1987 - Købelev Kirkegård, Købelev, Maribo-577, Danmark ²²⁸ Dødsårsag:

Begivenheder

1. Bopæl: Købelev, Ravnsborg, Maribo-577, Danmark.

2. Erindringer: 1982, Købelev, Ravnsborg, Maribo-577, Danmark. Elly har skrevet dette til Bo omkring 1982

"En Søndag da jeg var 14 aar." Min Søster og jeg gik i Søndagsskole hveranden søndag, det var Præstefruen der holdt Søndagsskole i Konfirmandstuen, der var 3 km. at cykle. Vi spiste altid middag k l. 12. Om eftermiddagen kørte vi tit til Tjennemarke hvor min Morfar og Mormor boede i en Villa, om Sommeren vilde Morfar gerne ud at køre en Tur, og saa skulde vi altid til Rødbyhavn, der var nu ikk e nogen Færger dengang. Om Vinteren kom min Moster og Onkel og Kusiner der boede lidt derfra, og saa spillede vi Kort. Min Farmor døde da jeg var en 9 aar, saa der var min Faster og Farbror hjemm e og passede Gaarden. Det var en rigtig Gammel Firelænget Bondegaard, helt sammenbygget, der var Porte der skulde lukkes op for at komme ind paa Gaardspladsen selv Møddingen var inde ved Stalden me d tag over. Vi blev ikke indviteret, men kom bare, der var altid mad til aften til dem der var kommet paa besøg.

"Min skoletid" Jeg blev Konfirmeret den 2 Sep. 1932, saa det meste af min Skoletid var sidst i tyverne. Der var kun to Klasser i Skolen, den lille Klasse og den Store. Skolen bestod af 1 Klasseværels e og en lille Gang. En Lærer underviste den ene Klasse de tre Dage om Ugen, og den Klasse de andre tre.

"En Skoledag om Vinteren" Vi mødte kl 9, jeg havde ikke ret langt saa jeg gik. Der var Kakkelovn i Klassen, saa der kun varmt lige ved Kakkelovnen det første stykke tid, men Pigerne sad nærmest Varme n. Vi begyndte altid med Morgensang, de fleste dage havde vi Religion i første Time og havde et eller to Salmevers for og skulde kunde uden ad. Der blev lagt meget vægt, paa Skrivning Regning og Dans k, derudover havde vi Danmarkshistorie, Geografi, vi lærte Byer udenad, og andre ting. Lærerfruen havde Piger i Haandarbejde blandt meget andet strikkede vi lange Strømper som vi gik i Skole med om V interen. Kl.3 fik vi fri.

"En Skoledag om Sommeren" Kl. 8 mødte vi, og havde de samme Fag, udover at vi havde Gymnastik ude paa Gaardspladsen. I Frikvarterene vi havde to, et kort og et længere om Middagen, legede vi ude, o g benyttede Bukken og Plenten til at springe over. Den sidste tid havde jeg Cykel og kørte saa hjem og spiste.

"En dag i Høsten som Barn" Vi havde Høstferie naar vi skulde Høste det var meningen vi skulde bestille noget. Der var nu heller ikke andre der holdt ferie dengang. Naar Duggen var af Kornet hen paa F ormiddagen, skulde vi ud med Selvbinderen. Far kørte altid Selvbinderen med 3 heste foran, den skar Kornet af samlede det i Neg og bandt Baand om. Der var et lille Trin bagpaa.
Købelev 1982 Jeg har faaet lyst at skrive om min barndom og ungdom. Det bliver jo mest om livet paa en gaard i sidst paa 1920 og hele 1930. Jeg er født paa en gaard i Gedesby paa Sydfalster, da jeg v ar 3 maaneder gammel flyttede vi til Nordlunde, det første jeg kan huske var da min søster blev født. Det var nytaarsdag vi havde et par gæster da Mor blev syg. Min Farbror fra Løjtofte tog mig med o p i den bagerste stue og legede med mig, jeg var 3 aar og 3 maaneder. Det var selvfølgelig fordi det var saa stor en begivenhed at det tydeligt staar for mig. Far var jo kørt efter jordemoderen hun b oede oppe i Halsted. Jeg kan ogsaa huske en nabo vi kom meget sammen med, han kom og bankede paa soveværelsesvinduet om natten, fordi far skulde køre efter jordemoderen. Det var langt senere far ha r sikkert kørt i bil saa gik det jo hurtigere. Der var en karl en dreng og en pige, de haved værelse i stuehuset, det var vist sjældent. Karleværelserne var gerne en udbygning. Varmen om vinteren bes tod af at vi fyrede paa komfuret for at lave mad, henad 10,30 tog Mor lidt kul fra komfuret og lagde ind i kakkelovnen, saa var der en anelse lunt til vi alle skulde spise til middag derinde. Naar fa r laa paa sofaen om middagen skulde vi sidde paa hans fødder, for at varme dem. Der kunde fyres i sovefærelset, men det blev der kun naar det var en af os der var syge og laa i sengen, alle de andr e rum var iskolde. Karlene vaskede sig i vaskehuset, det gjorde vi ogsaa, men naturligvis ikke paa en gang uha uha. Jeg havde en søster, vi blev opdraget meget bestemt. Man talte ikke ved bordet, v i havde saamænd knap en mening om nogen ting. Vi maatte absolut ikke gaa nogen steder at lege. Kun til børnefødselsdag legede vi med andre. Far vilde altid have at vi var pæne i tøjet, piger gik me d hat. Jeg var ikke saa gammel da vi fik bil, det var der ikke mange der havde. Saa det var en begivenhed naar vi hver sommer kørte til Nordsjælland for at besøge min faster der boede paa en gaard ve d Kvistgaard samt en Farbror der boede paa en gaard ved Dronningmølle. Paa en gaard manglede vi ikke noget, selv om det ikke var godt for Landbruget. Vi slagtede selvfølgelig selv gris, mælk havde vi , høns, æg og ænder, lidt duer havde vi ogsaa, saa vi var mest selvforsynende med mad. Der kom en bager med brød. En fiskehandler en gang om ugen, slagteren kom ogsaa en gang om ugen, saa vi fik lid t oksekød ind imellem. Der kørte vogn fra det lille bryggeri i Vesteborg, vi fik Øl i et lille anker, en lille tønde, saa slog vi proppen ud, satte en tap i. Det smagte udmærket naar det var nyt, me n til sidst var det ikke godt. Jeg gik til skole, der var ikke ret langt, da jeg var ca. 12 aar laante jeg Mors cykel om sommeren, saa kunde jeg smutte hjem og spise til middag med de andre kl. 12, d et var rart, ellers stod maden i ovnen og holdt sig varm, den kunde godt blive lidt kedelig. Hvis vi blev hjemme fra skole og ikke var syg skulde vi betale skolemulkt, det var 24 øre om dagen. Det va r nok mest hvis Forældrene havde mange roer at luge eller trække op og børnene skulde hjælpe til. Det hed ikke sommerferie, men høstferie, det fik vi naar vi skulde høste. Læreren spurgte hvornaar v i skulde begynde at høste, saa det kom til at passe (med skole). Det første jeg kan huske at jeg lavede i høsten, var at sidde bag paa selvbinderen, og saa hoppe af ved hvert hjørne og flytte neget s aa hestene ikke traadte paa negene næste omgang. Der var tre heste for selvbinderen, jeg tror altid Far kørte den selv. Da vi var lidt større maatte vi ride paa en af hestene hjem. Saa blev kornet st illet til tørre i hove og siden kørt hjem og sat i laden. Det var Ingrids og mit arbejde at sætte kornet, det var ikke saa strengt naar vi var to, far smed negene hen til os. Det skulde gøres godt, d et skulde være glat og haardt at gaa paa. Der var et tærskeværk der gik paa omgang, der var en halv snes mand der arbejdede med det. 2 til 3 i kornet, en til at skære baandene over og give det til ha m der skulde lægge det ned i maskinen, 2 til at bære kornsækkenepaa loftet, der var 50 kg. i hver, dem gik de med paa nakken over gaarden og op ad trappen. Der var ogsaa nogen til at sætte halmen. D e kom kl. 6 om morgenen og fik Kaffe kl. 8,30. Saa skulde de have forkost kl. 12 middag, kl. 3 kaffe og kl. 6 aftensmad. Saa vi vidste godt hvad vi skulde lave de dage, hjemme var det ca. 4 dage. De r var ikke saa mange hjælpemidler i husholdningen. Ingen fryseboks, ingen køleskab, ingen vaskemaskiner og saa videre. Naar vi slagtede gris kom der en slagter som tog rundt og slagtede for folk, v i kogte en vaskekedel med vand til at skolde grisen i, dertil havde vi et stort trækar, som ogsaa blev brugt til at skylde tøj i naar vi vaskede storvask. Vi lavede blodpølse og blodet, Noget af gris en blev stegt og smeltet til med fedt for at det kunde holde sig lidt. Medisterpølse blev henkogt, men det var ikke lige godt altid, det havde altid tabt noget af smagen. Flæsk blev saltet i saltkar , maar det saa skulde bruges maatte vi bande det ud for det ikke skulde blive for salt. Paa gaarden var der en kælder der var lidt kølig, saa maden kunde holde sig lidt. Vores komfur var fritstaaend e saa det varmede ret godt ud i køkkenet, man skulde have paa fornemmelsen hvor varm ovnen skulde være for at bage, men det lærte vi ogsaa. Vi skulde ud af bryggerset eller vaskehuset om man vil, o g over hønsegaarden for at komme paa W.C. det var en spand som blev tømt ud paa møddingen, det var heller ikke saa langt. Da Svend og jeg kom her til Købelev i 1950 var selve det lille hus paa møddin gen, det fik vi hurtigt lavet om. Naar man blev konfirmeret (14 aar), kom de fleste ud i en plads, jeg var hjemme til jeg var 18 aar. I den tid arbejdede jeg baade ude og inde som piger gjorde dengan g. Jeg malkede morgen og aften, baskede mælketønder. Om sommeren lugede vi roer, kort hakke første gang, Lang hakke anden gang. Høsten tog lang tid den gang. Karlen mejede rundt om alle marker med le . Saa skulde kornet bindes i neg, det fik jeg nu aldrig rigtig lært. Men læsse negene paa vognen var jeg ret god til. Jeg kan huske at jeg et aar læssede 90 læs. Vi var nød til at spise godt ellers k unde vi ikke klare arbejdet, vi begyndte ved 5½ tiden om morgenen, vel lidt senere om vinteren. I sommertiden stod køerne paa græs, de stod i tøjr og skulde flyttes flere gange om dagen. Vi havde saa dan en mælkevogn kaldte vi den, der kunde hænge to mælketønder i nogle kroge, dder var ogsaa en stang til at trække i, naar der var en til at trække og en til at skubbe paa saa gik det ned i marken , og hjem igen, naar vi havde malket, saa skulde den op til vejen saa mælkevognen kom for at hente den. Naar det var overstaaet skulde vi først ind at have morgenkaffe, saa fik vi frokost kl. 8,30. D er var ogsaa en del arbejde i haven om sommeren, ja lige fra tidlig foraar, der blev gravet med en spade og saa revet fint, det var strengt, for jorden hos os var sej og svært at rive ud, den store g ræsplæne skulde slaas med haandmaskine. Maden vi fik var for det meste af de produkter vi selv havde. Vi fik stegt flæsk m. persillesovs. Stribet flæsk blev vandet ud, og der bleu kogt hvidkaalssuppe , grønkaalssuppe. Gule ærter eller sulevælling, det var den suppe som flæsket var kogt paa, med byggryn, porrer, gulerødder og kartofler, saa fik vi flæsket m. sennep og et stykke rugbrød til, det sm agte udmærket. Vi fik ogsaa mælkemad, altsaa mælk og en eller anden slags gryn. Købmandsbutikken var heller ikke saa overdaadig fyldt med masser af ting som nu. Der laa en lille butik nær ved os. De r var en stor kasse mad salt, der var laag paa saa man kunde sidde paa den hvis man skulde have en sludder med købmanden, saa var der en disk med skuffer til de forskellige gryn. En sæk med sukker, e t par bolsjeglas, og under loftet hang et par koste og skurebørster. I bagbutikken var en kande med saltsild, og lidt øl paa flaske. Kobmanden kom med varer en gang om ugen, og fik de æg vi havde. De t vi købte blev skrevet op i en bog og æggepengene trukket fra. Ost smør og fløde købte vi paa mejeriet, der var kun en km. derop, saa vi cyklede op og hentede det, ja piskefløde havde vi selvfølgeli g kun brug for naar vi skulde have gæster, og det var saamænd ikke saa tit, for det meste kun til fødselsdag og det var far og mors søskende. Køkkenet var ikke ret stort, der var ikke vask i køkkenet , vi vaskede op i bryggerset, der stod et bord og en trævask, der var hundekoldt om vinteren, men tit gengæld stod pumpen derinde, saa vi skulde ikke ud for at hente vend. Naar vi vaskede storvask, o g der var fyr paa vaskekedlen blev der hurtigt lunt. Jeg springer nok lidt i det, men jeg skriver efterhaanden som jeg kommer paa tanken om det. Skolen jeg gik i var ikke ret stor, kun to klasser, e n lærer, vi gik kun i skole hver anden dag, den lille klasse den ene dag og den store klasse den anden dag. Vi havde heller ikke ret mange fag, men til gengæld fik vi lært dem godt. Om sommeren havd e vi en udflugt, det foregik i hestevogn til Onsevig, Kragenæs eller Lindelse. Saa havde vi mad med. Juletræ havde vi paa Horslunde kro, 3 juledag. Det var udmærket, vi var ikke saa forvænt. Der va r privat realskole i Nakskov og i Horslunde, men paa det tidspunkt var det meget faa barn fra landet der gik der. De fleste unge fik plads paa gaardene naar de var konfirmeret, det var nærmest en sel vfølge. Jeg var hjemme til jeg var 18 aar, saa var jeg i stedet for ung pige, og hjalp selvfølgelig tit ude.

1. *Svend Aage PETERSEN [11] Ægteskab: 30 mar. 1944 - Halsted Kirke, Halsted, Maribo-574, Danmark ¹⁴⁴ ^,229 Status: Børn: 1. Anni Elise PETERSEN [13] 2. Tove Merete PETERSEN [2] 3. Karin Lillian PETERSEN [14]

Født: 22 sep. 1918 - Listrup, Nørre Ørslev, Maribo-650, Danmark Dåb: 23 feb. 1919 - Nr. Ørslev Kirke, Nørre Ørslev, Maribo, Danmark Død: 23 maj 1948 - Rigshospitalet, København, Kbh, Danmark Begravet: 29 maj 1948 - Nørre Ørslev Kirkegård, Nr. Ørslev, Maribo-650, Danmark Dødsårsag:

Begivenheder

1. Dåb: 23 feb. 1919, Nørre Ørslev, Nørre Ørslev, Maribo-650, Danmark. gaardejer Peder Møller og hustru Petra f. Rasmussen, pige Anna
Rasmussen, Virket., Faderen

2. Folketælling: 1 feb. 1921, Lidstrup, Nr. Ørslev, Maribo, Danmark. Rasmus Hansen-3070-m-11-9-1870-g-Nr. Ørslev, Maribo Amt---f-husfader-Arbejdsmand
Karen Hansen-2821-k-21-9-1887-g-Nr. Ørslev, Maribo Amt---f-husmoder-
Aage Hansen-4119-m-4-3-1911-u-Nr. Ørslev, Maribo Amt---f-Barn-
Gudrund Hansen-4085-k-3-4-1912-u-Nr. Ørslev, Maribo Amt---f-Barn-
Edvald Hansen-6477-m-18-7-1913-u-Nr. Ørslev, Maribo Amt---f-Barn-
Verner Hansen-4089-m-18-5-1915-u-Nr. Ørslev, Maribo Amt---f-Barn-
Edvin Hansen-4091-m-8-9-1916-u-Nr. Ørslev, Maribo Amt---f-Barn-
Elsa Hansen-4100-k-22-12-1919-u-Nr. Ørslev, Maribo Amt---f-Barn-

3. Folketælling: 1 feb. 1925, Lidstrup, Nr. Ørslev, Maribo, Danmark. Karen Emma Hansen-2821-K-26-9-1887-Nr.Ørslev, Maribo-Dansk-Enke-Husmoder-Landmand
Evald Arnold Hansen-6477-M-18-7-1912-Nr.Ørslev, Maribo-Dansk-Ugift-Barn-
Verner Ingemann Hansen-4089-M-18-6-1915-Nr.Ørslev, Maribo-Dansk-Ugift-Barn-
Evind Kristoffer Hansen-4091-M-8-9-1916-Nr.Ørslev, Maribo-Dansk-Ugift-Barn-
Elisa Lille Hansen-4100-K-22-12-1918-Nr.Ørslev, Maribo-Dansk-Ugift-Barn-

4. Folketælling: 5 nov. 1930, Nørre Ørslev, Nørre Ørslev, Maribo-650, Danmark. Karen Hansen-2821-ja-k-21/10-1887-lidstrup '96 Nr. Ørslev-dansk-e-husmoder-Landbrug-Tingsted-lever af Enkebarns? Hjælp '96 ikke ansat
Gudrun Hansen-4085-ja-k-3-4-1911-lidstrup '96 Nr. Ørslev-dansk-u-Datter-
Elsa Hansen-4100-ja-k-22/12-1918-lidstrup '96 Nr. Ørslev-dansk-u-Datter-Skyld for ligning
pige [Lise Grethe Hansen]-9504-ja-k-28/10-1930-lidstrup '96 Nr. Ørslev-dansk-u-barn-

Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 26 mar. 2017 med Legacy 8.0 fra Millennia